nyheder  
  Hvis du har noget interessant at tilføje en nyhed eller et interview, så er du meget velkommen til at bruge vores kommentar-system, som du finder lige under den respektive nyhedstekst.  
  søg i arkiv  
 
 
 Avanceret søgning
 
  aktuelle debatemner  
  amatør kbh hvilken klub??
19:50 • 21.07.2019 • voyance immediate
 
  Oversigt over Basket-shops?
10:57 • 20.07.2019 • Spartagen XT re...
 
  Hop Højere
09:05 • 16.07.2019 • xbdfbgngghj
 
  1:1 NBA spillere som wallsticker...
23:30 • 11.07.2019 • Victoria
 
  www.eurobasket.com
19:17 • 11.07.2019 • jams
 
  Opret nyt emne  
  fotoserier  
Klik for at se fotoserien 
 

Hørsholm - Falcon 1. DM finale

 
  Billedserie fra den 1. DM finale hos ynglingeherrerne, der blev spillet i en pænt besøgt Hørsholmhal.  
  Klik her for at se fotoserien...  
  Konkurrence  
Klik for at deltage 
  Vind billetter til Bakkens EuroCup-brag på tirsdag, den 6/11, kl. 19:00 i NRGi Arena.
Klik for at deltage i konkurrencen!
 
  Diverse  
 

Dansk basketball modtager 1,7 millioner kroner

Danmarks Basketball Forbund modtager 1.400.000 kr. fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations puljemidler til integrationsprojekter i Århus og København. De to kommuner støtter også projektet og bidrager med 330.000 kr.


Direktør Rasmus Winkel fra Danmarks Basketball-Forbund (DBBF) siger: ”Det er mange penge vi modtager på en gang, og det stiller selvfølgelig store krav til os, men når det er sagt, så er det en helt unik chance for os. Vi kan vise at basketballsporten kan hjælpe med integrationsarbejdet, og derigennem få flere medlemmer.”

Projektet er et treårigt projekt, hvor DBBF og fem af landets største basketballklubber etablerer satellitklubber i foreningssvage områder. Der er tre områder i Københavns Kommune, hvor Falcon, Stevnsgade og BK Amager har hver deres område. I Århus drejer det sig om Bakken Bears/Skovbakken og Åbyhøj IF.

Bestyrelsesmedlem i DBBF Carsten Hermansen siger: ”Satellitklubberne bliver opbygget som en helt almindelig klub, vi har bare sparet bestyrelsen og koncentrerer os om det sportslige. Vi har skelet til Sverige, hvor det er ret normalt med satellitklubber.”

Projektet er allerede så småt skudt i gang i flere af projektområderne. Michael Rønne, der arbejder som konsulent i DBBF, har arbejdet med integration siden 2006.

”Vi har været i gang med planlægningen i lang tid, og hjørnestenen er, at satellitterne ligner en helt almindelig klub. Det vil blandt andet sige, at det ikke bliver et gratistilbud – der skal betales kontingent i satellitklubben, som det sker i en normal klub. Kontingentet bliver dog ikke så højt som i moderklubben.” påpeger Michael Rønne

Projektet har været undervejs siden 2006, hvor basketballforbundet startede med de første pilotprojekter. Baseret på de erfaringer, der blev draget i pilotprojekterne, udfærdigede DBBF en ansøgning til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

”Integrationsministeriet har valgt at bruge vores ansøgning som et eksempel på den gode ansøgning på deres hjemmeside, og det er vi jo ekstra glade for. Det viser, at vi har gjort vores forarbejde godt. Vi synes, at hele forløbet med kommunerne og ministeriet er forløbet rigtig rigtig godt.” udtaler Michael Rønne.
 
  10:29 • 11.11.2008 • danskbasket.dk
 
  kommentarer  
 

RE: - Dansk basketball modtager 1,7 millioner kroner

Det er simpelthen for sejt. Godt gået Rasmus og DBBF.

Glæder mig til at se det udført og alle de nye medlemmer vil gavne dansk basket.

Vi har som sportsgren klart potentiale til at komme over 20.000 medlemmer (uden streetbasket).

Men stort tillykke herfra.

Citér Hvad betyder dette? Klik for at læse om fordelene ved at være registreret bruger på danskbasket.dk!   22:27 • 12.11.2008 • Tommie
 
 

RE: - Dansk basketball modtager 1,7 millioner kroner

Det er super fedt og et positivt tiltag.

Hvis man ser bort fra integrationselementet og fokuserer på rekruttering og medlemstal som du gør Tommie, så tror jeg ikke udfordringen ligger i at rekruttere unge basketballspillere. Udfordringen er at tilbyde dem rammer, der får dem til at blive hængende. Det er altså langtidseffekten, der er tung at danse med.

Citér Hvad betyder dette? Klik for at læse om fordelene ved at være registreret bruger på danskbasket.dk!   01:12 • 13.11.2008 • CV
 

  skriv kommentar  
 
Navn:
Overskrift:
Kommentar
Overfør de tre bogstaver =>
 
Gentagen misbrug og spamming vil medføre ban og anmeldelse til din internetudbyder: 18.232.99.123
Vi har registreret din IP-adresse: 18.232.99.123
 
  Login  
 

  Husk mig
 
  Klik her hvis du endnu ikke har oprettet en profil, eller har glemt dit password!
Læs om fordelene!
 
  årets talent  
Klik for at læse mere 
  Merchandise  
Klik for se vores merchandise 

© 2002-2019 danskbasket.dk