Hvis du har noget interessant at tilføje en nyhed eller et interview, så er du meget velkommen til at bruge vores kommentar-system, som du finder lige under den respektive nyhedstekst.
Som en af de største bold-kunstnere nogensinde i dansk basketball havde Steffen Wich en lang elitekarriere foran sig. Desværre blev han ramt af den ene knæskade efter den anden, og måtte for kniven et utal af gange. Til sidst måtte han opgive den aktive karriere med en DM-sølvmedalje i 1990 som bedste resultat, og han satte sig i stedet ved roret for et Skovbakken hold, der på det tidspunkt led en skæbne som elevatorhold. Året er 1993 – her starter Wich-æraen i Skovbakkens historie.
I 1993 ligger Skovbakken i 1. division. Steffen Wich har sæsonen inden pensioneret sig som aktiv spiller. Det samme år, som den amerikanske træner Lloyd Zimet havde ført holdet til nedrykning fra Elitedivisionen. Zimet var aldrig nogen gevinst for Skovbakken.
Steffen Wich var nu klar til at træde til som øverst-ansvarlig for Skovbakkens bedste hold. Han havde i et par år trådt til som midlertidig træner i nødens stund, men kun for en tidsbegrænset periode.
Men forud for sæsonen 1993/94 så tingene anderledes ud. Wich havde en drøm – han indså muligheden for i Jylland at samle et hold, der kunne blive en uomgåelig magtfaktor i dansk basket. I de foregående år havde han dyrket et fortræffeligt lobby-arbejde. Det havde blandt andet resulteret i at Flemming Stie var hentet i Struer og Jakob Mønsted i Skive. Jens Jensen blev hentet op fra ungdomsafdelingen under Zimet, men fik først sit egentlige gennembrud, da Wich trådte til. Sune Henriksen blev ligeledes hentet op fra ungdomsafdelingen året efter Jensen. Der skulle dog gå et par år, før han for alvor bed sig fast. Men alt sammen var en del af Steffen Wichs langsigtede plan – en drøm om at opbygge et hold ud fra Wich’s holdbaserede coaching filosofi.
1. division og det efterfølgende oprykningsspil blev vundet sikkert . Året efter fik Steffen Wich overbevist to store spillere som Jonas Buur og Jesper Hvam om at det var en god ide at fortsætte karrieren i Skovbakken. Sæsonen bød på blandede resultater – blandt andet otte nederlag i træk, men også en bemærkelsesværdig sejr over HIC på 25 points i Parkhallen. Holdet sluttede på en 8. plads i elitedivisionen.
Det var samme år, at Michael Piloz gjorde sin entre på Skovbakkens bonede gulve. Med en ekstrem energi tilførte han klubben – både bredde og elite – struktur og senere professionalisme. Denne dengang ukendte fyr fra Aars kom straks Steffen Wich for øje, hvilket udmøntede sig i et fantastisk parløb af nærmest ægteskabelig status. De to forstod hinandens måde at arbejde på. De komplementerede hinanden med Wich ansvarlig for det sportslige og Piloz for organisatoriske. I dag spiller Skovbakken i den store Vejlby Risskov hal, har to amerikanere, hedder Bears og har alle spillere på kontrakt. Alt sammen et resultat af det enorme arbejde Wich og Piloz lagde i projekt Skovbakken, og de resultater holdet præsterede på banen.
Dette var hermed første del af portrættet af Steffen Wich, følg med her på sitet for anden del inden for kort tid.